Rødbedesalat med soyadressing og sesamfrø

Rødbedesalat med et asiatisk tvist, er en fornyelse på middagsbordet. Og dejligt tilbehør nu hvor mange af os starter grillsæsonen. Salaten kan laves i god tid, den bliver bare bedre af at trække. Og jo det er et svineri med de rødbeder. På med et par handsker og gnid så skindet af nede i gryden, så undgår du røde sprøjt i hele køkkenet. Jeg har set at de flere steder er begyndt at sælge kogte, skrællede, økologiske rødbeder. Så nu er svineriet ikke engang en undskyldning.

Rødbedesalat
Rødbedesalat med sesam

Opskrift på rødbedesalat med soyadressing

500 g rødbeder

2 spsk soya

2 spsk sesamolie

½ tsk honning

1 spsk finthakket ingefær

saft af en lime

5 spsk sesamfrø

frisk koriander

  • Vask rødbederne og kog dem med skrællen på i ca. 20-30 min, alt efter størrelse, de skal stadig have lidt bid.
  • Overhæld de kogte rødbeder med koldt vand og gnid skindet af.
  • De kogte rødbeder skæres i mundrettestykker
  • Bland dressingen af soya, sesamolie, honning, finthakket ingefær og lime.
  • Rist sesamfrøene på en varm pande til de bliver lysebrune. Lad dem køle af.
  • Bland rødbederne mens de stadig er varme, med dressingen og lad dem trække i køleskabet i mindst 30 min, eller til salaten skal spises. Lige inden servering vendes de ristede sesamfrø og de friske koriander i salaten. Gem lidt til  at pynte med.
  • Server salaten som en selvstændig salat eller som tilbehør til fisk eller grillet kylling.

Tips!

Rist en stor portion sesamfrø nu du er i gang, de holder sig fint i et lufttæt glas. De ristede sesamfrø smager godt på en avocadomad eller på Spidskålssalat med æbler og bladselleri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.