Æbletrifli med ingefærknas og yoghurtcreme

Portionsanrettede desserter er en rigtig god ide i disse tider. Find nogle smukke glas eller skåle frem og anret æbletriflien så hver enkelt får sin egen portion. I denne opskrift har jeg valgt at bruge ingefærkager til kagelaget, da jeg synes det giver et fantastisk modspil til æblerne. Denne dessert kan gøres klar i god tid og så er den perfekt at servere til afstandskaffen i haven.

Æbletrifli med ingefærknas
Æbletrifli med ingefærknas

Læs videre “Æbletrifli med ingefærknas og yoghurtcreme”

Rødbedesalat med soyadressing og sesamfrø

Rødbedesalat med et asiatisk tvist, er en fornyelse på middagsbordet. Og dejligt tilbehør nu hvor mange af os starter grillsæsonen. Salaten kan laves i god tid, den bliver bare bedre af at trække. Og jo det er et svineri med de rødbeder. På med et par handsker og gnid så skindet af nede i gryden, så undgår du røde sprøjt i hele køkkenet. Jeg har set at de flere steder er begyndt at sælge kogte, skrællede, økologiske rødbeder. Så nu er svineriet ikke engang en undskyldning.

Rødbedesalat
Rødbedesalat med sesam

Læs videre “Rødbedesalat med soyadressing og sesamfrø”

Ingefærcheesecake med æble og lime

Foråret er på vej og mens forårsblomsterne pibler frem i haven, er det dejligt at finde et sted med læ og så sidde med et tæppe i ryggen, solen på næsen, frisklavet te eller kaffe og et dejligt stykke kage. Denne kage er meget nem at lave, bare husk at gå i gang i god tid, da den skal trække for at blive  rigtig god. Hvis du får gæster i påsken, så er denne ingefærcheesecake perfekt da den kan laves i forvejen og er frisk og lækker. Prøv at pynte den med påskeæg i alverdens farver, så er jeg sikke på at der ikke vil være et øje tørt.

Ingefærcheesecake med æble og lime
Ingefærcheesecake

Læs videre “Ingefærcheesecake med æble og lime”

Pebernødder uden æg, med masser af smag af jul

Hvem kan forestille sig en jul uden pebernødder. Nej vel. Alle butikker med respekt for sig selv har en skål eller kurv med pebernødder stående på disken. Og ja de smager da fint, supermarkedets masseproducerede julekager. Men det er altså noget helt andet med hjemmebagte pebernødder. Og det er overhovedet ikke svært, så frem med juleforklædet og kom glad i gang. Børnene kan også sagtens være med. Og der er nu noget helt særligt ved at julebage sammen.

Pebernødder uden æg
Pebernødder

Læs videre “Pebernødder uden æg, med masser af smag af jul”

Græskarsuppe med hvidløg, ingefær og chili

Græskarsuppe hører efteråret til, den smukke orange farve og de varme krydderier, kan give selv det mest triste efterårsvejr baghjul. Og selvom Halloween er veloverstået, så er der stadig smukke græskar at finde rundt i butikkerne. De små hokkaido’er, er perfekte til suppe og utroligt nemme at arbejde med, da de bare skal skylles grundigt og derefter kan bruges med skræl. Alle slags græskar har brug for et krydret modspil, da den lidt søde smag ellers godt kan blive for dominerende, så giv den endelig gas med masser af chili og ingefær.

Græskarsuppe
Græskarsuppe

Læs videre “Græskarsuppe med hvidløg, ingefær og chili”