Kvædechutney med fennikelfrø

Så er det igen tid til kvæder. Denne aromatiske frugt har været almindelig siden oldtiden, i mange år har kvæden været glemt, men nu er den ved at få sin rennæssance og er kommet tilbage på de danske køkkenborde.  Kvæden er ikke god at spise rå, slet ikke når den er groet og modnet i det kolde nord, så find syltegrejet frem og tilbered en dejlig krydret kvædechutney. Kvædechutney er fabelagtig til hårde salte oste eller som tilbehør til Indisk karryret

Kvædechutney
Kvæder

Læs videre “Kvædechutney med fennikelfrø”

Stikkelsbærmarmelade med vanilje

Stikkelsbærmarmelade  er noget helt specielt. Nogen gange kan man finde et glas med stikkelsbærmarmelade i et velassorteret supermarked, men det er ikke så tit. Så hvis du er så heldig, at falde over vilde stikkelsbærbuske eller du kender nogen, der har høstet flere end de kan bruge, så giv denne marmelade en chance. Vi er heldige her i landet, at vores bær smager så skønt og at bærbuskene trives de fleste steder, uden at kræve den helt store omsorg. Jeg plejer at beskære buskene, samtidig med at jeg høster, ved at klippe de grene af hvor bærrene sidder. Så slipper jeg også for at rive mig alt for meget på tornene. I år har vi høstet gennem hele sommeren, store flotte røde stikkelsbær. Brug marmeladen på morgenboller eller som tilbehør til salte, tørre oste.

Stikkelsbærmarmelade
Stikkelsbær

Læs videre “Stikkelsbærmarmelade med vanilje”

Solbærmarmelade med brun farin og appelsin

En god hjemmelavet solbærmarmelade er svær at slå. Smagen og duften af sommer spreder sig i hele huset allerede når du går i gang med at forberede solbærrene. Denne variant med brun farin og appelsinskal har en ekstra dyb smag af sol og varme.

Jeg er så heldig at have en solbærbusk i min sommerhushave, hvis du ikke er så heldig, så besøg de små gårdbutikker i hele landet, der sælger bær og grøntsager. Hvis du er så heldig at holde sommerferie i Danmark, så hold øje med grøftekanterne, hvor der tit er opsat små boder med salg af friske, nyhøstede grøntsager og bær.

Solbærmarmelade
Solbær vendt i brun farin

Læs videre “Solbærmarmelade med brun farin og appelsin”

Kvædemarmelade – perfekt på ostebordet

Kvæder, hvordan er det nu med dem, er de ikke stenhårde og uspiselige? Jo det er de, i rå tilstand, men når de bliver tilberedt, kan de blive til en gudsbenådet kvædemarmelade. De fleste forbinder nok kvæder med noget der voksende i en gammel tantes have, men tag ikke fejl af kvæden, den er fantastisk til syltning. Eller hvad med at prøve at lave kvædesnaps.

Kvædemarmelade
Kvæder

Læs videre “Kvædemarmelade – perfekt på ostebordet”

Blommechutney med chili

Blommechutney er den perfekte måde at få brugt nogen af de mange blommer der er at finde i haven eller i grøntsagsafdelingen i supermarkedet. Den søde krydrede smag gør sig godt, som tilbehør til karryretter, til  frikadellerne eller på ostebordet.

Lav dobbeltportion og find nogle søde glas, som du kan hælde chutneyen på. Lav en sød etiket eller bind en  fin snor med et manillamærke på glasset, så har du den perfekte værtindegave. Personligt ved jeg ikke noget bedre end at få en hjemmelavet gave.

Blommechutney med chili
Blommechutney med chili

Læs videre “Blommechutney med chili”