Det er juletid og det betyder masser af julegodter og juleknas. December måned bugner af småkager og konfekt. Brændte mandler er ligesom brunkager en klassiker i skålene i julemåneden. På julemarkederne står der ofte en eller flere som har gang i de helt store portioner brændte mandler. Men hvorfor ikke lave dem selv, det er faktisk ret simpelt. Og så kræver det kun 3 ingredienser og lidt tålmodighed. Men pas på man bliver let afhængig.
Appelsinsnitter – nem konfekt til december
Appelsinsnitterne er nemme at lave hvis du har en rest af appelsinkagen med mandler. Hvis ikke du har en rest må du bage en appelsinkage, så kan du spise halvdelen den dag den er friskbagt og resten kan du lave de lækre appelsinsnitter af. De smager nemlig så godt at man kan blive helt afhængig. Du bestemmer selv størrelsen på snitterne, hvis de skal serveres som en enkelt kage til en kop te eller kaffe, kan du lave store firkanter, men hvis de skal indgå på julens konfektfad er det en god ide at lave små terninger, da der jo skal være plads til at smage meget forskelligt.
Pebernødder uden æg, med masser af smag af jul
Hvem kan forestille sig en jul uden pebernødder. Nej vel. Alle butikker med respekt for sig selv har en skål eller kurv med pebernødder stående på disken. Og ja de smager da fint, supermarkedets masseproducerede julekager. Men det er altså noget helt andet med hjemmebagte pebernødder. Og det er overhovedet ikke svært, så frem med juleforklædet og kom glad i gang. Børnene kan også sagtens være med. Og der er nu noget helt særligt ved at julebage sammen.
Luciabrød eller på svensk Lussekatter
De sidste mange år har jeg bagt luciabrød til børnene i vuggestuen, og både vuggestuens børn og mine egne børn elsker dem. Luciabrød er ikke en fast tradition i Danmark, men det er luciaoptog og de fleste piger og drenge oplever på et tidspunkt i løbet af deres skoletid at gå luciaoptog, med lys i hænderne, skønsang og stolte forældre med blitzende telefoner.
Min søde mor går hvert år Lucia for hendes mand. Se det for jer ” Ældre korthåret dame i multifarvet natkjole, med adventskransen på hovedet og en lysestage mellem hænderne, skrålende Luciasangen”. Det er alletiders! Jeg husker også at vi, da jeg var barn stod ekstra tidligt op d. 13. december for at se Luciaoptog på SV1 dengang i sort/hvid. I Sverige er Luciadag meget større end i Danmark og derfor har de selvfølgelig også et bagværk til dagen. Søde bløde brød med safran, formet som S’er og pyntet med rosiner.
Brunkager – Julens favorit
Brunkager kan laves på alverdens måder. Nogen sværger til sukat, andre går ind for hakkede mandler osv. osv. Denne opskrift er utrolig nem at lave og indeholder kun ingredienser som du enten har i køkkenskabet eller nemt kan få fat i der hvor du køber dagligvarer. Julen byder på mange arrangementer og gæster, så nu du er i gang så lav dobbelt portion og frys et par ruller ned. Så har du både dej til starten af december og til juledagene.