Appelsinsnitter – nem konfekt til december

Appelsinsnitterne er nemme at  lave hvis du har en rest af appelsinkagen med mandler. Hvis ikke du har en rest må du bage en appelsinkage, så kan du spise halvdelen den dag den er friskbagt og resten kan du lave de lækre appelsinsnitter af. De smager nemlig så godt at man kan blive helt afhængig. Du bestemmer selv størrelsen på snitterne, hvis de skal serveres som en enkelt kage til en kop te eller kaffe, kan du lave store firkanter, men hvis de skal indgå på julens konfektfad er det en god ide at lave små terninger, da der jo skal være plads til at smage meget forskelligt.

Snitter
Appelsinsnitter

Opskrift på appelsinsnitter ca. 20 stk

½ Appelsinkage fra dagen før

200 g mørk chokolade

  • Start med at sætte en bageplade eller et stort fad i køleskabet.
  • Skær appelsinkagen i tykke skiver og skær derefter skiverne i mundrette stykker.
  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad
  • Dyp appelsinkage stykkerne i den smeltede chokolade og sæt dem på bagepapir på den kolde bageplade.
  • Når alle snitterne er overtrukket sætter du fadet tilbage i køleskabet. Snitterne har godt af at stå koldt 1-2 timer inden de skal serveres.

Tips!

Prøv at lave honningsnitter istedet for, så skal du bage en honningkage og så følge samme opskrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *