Grønne salater er på ingen måde kedelige og slet ikke hvis du leger lidt med den grønne farve. Denne opskrift er ment som en grund opskrift. Find gerne alle de grønne grøntsager og krydderurter der kan spises rå og bland dem i salaten. Den cremede avocado og citron saften gør det ud for dressing. En let og lækker salat.
Kirsebærkage, kirsebæris, kirsebærsaft, kirsebær på t-shirten, kirsebær som vedhæng, de er allevegne lige nu og da det er et af mine yndlingsbær, har jeg selvfølgelig både smæsket mig i kirsebæris, har kirsebær på t-shirten og i halskæden. I juli og august bugner de vilde kirsebærtræer i sommerlandet med flotte mørke kirsebær. Hvis du ikke lige er i nærheden af et kirsebærtræ, så kan de heldigvis også købes i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Når jeg plukker kirsebær eller bruger kirsebær i madlavningen kommer jeg altid til at tænke på, da mine fætre og jeg som børn sad på vores Bedstefars skuldre og plukkede kirsebær ned fra træet. Senere blev vi dovne og klippede hele grene ned, men selv om det var den nemme løsning, var det nu alligevel smart, for så beskar vi samtidig træet.