Luciabrød eller på svensk Lussekatter

De sidste mange år har jeg bagt luciabrød til børnene i vuggestuen, og både vuggestuens børn og  mine egne  børn elsker dem. Luciabrød er ikke en fast tradition i Danmark, men det er luciaoptog og de fleste piger og drenge oplever på et tidspunkt i løbet af deres skoletid at gå luciaoptog, med lys i hænderne, skønsang og stolte forældre med blitzende telefoner.

Min søde mor går hvert år Lucia for hendes mand. Se det for jer ” Ældre korthåret dame i multifarvet natkjole, med adventskransen  på hovedet og en lysestage mellem hænderne, skrålende Luciasangen”. Det er alletiders! Jeg husker også at vi, da jeg var barn stod ekstra tidligt op d. 13. december for at se Luciaoptog på SV1 dengang i sort/hvid. I Sverige er Luciadag meget større end i Danmark og derfor har de selvfølgelig også et bagværk til dagen. Søde bløde brød med safran, formet som S’er og pyntet med rosiner.

Luciabrød, luciakatt
Luciabrød

Opskrift på Luciabrød ca. 35 stk

25 g gær

75 g smør

½ l mælk

2½ dl kærnemælk

100 g sukker

½ tsk grodt salt

1 g safran

1 kg hvedemel

  • Lun mælken og smelt smørret i en gryde. smørret skal kun lige smelte.
  • Hæld kærnemælken i, så skulle blandingen gerne være fingervarm.
  • Smuldr gæren og udrør den i mælkeblandingen, sammen, med safran, sukker og groft salt.
  • Tilsæt melet, men hold lidt tilbage.
  • Ælt dejen grundigt og tilsæt eventuelt lidt mere mel, hvis dejen er for klistret.
  • Lad dejen blive i skålen og dæk den til. Lad den hæve 1 time.
  • Skær dejen ud i små boller, som du triller til pølser og former et lukket S, se på fotoet. Læg de fine luciabrød på bagepapir på bagepladen, pensl dem med æg og læg en rosin i hver S runding.
  • Lad brødene hæver ½ time.
  • Bag brødene i ca 10-15 min ved 225 grader, til de er gyldne.
  • Bagetiden kan variere alt efter hvor store eller små du har formet luciabrødene.
Lucia
Lucia

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *