Brunkager – Julens favorit

Brunkager kan laves på alverdens måder. Nogen sværger til sukat, andre går ind for hakkede mandler osv. osv. Denne opskrift er utrolig nem at lave og indeholder kun ingredienser som du enten har i køkkenskabet eller nemt kan få fat i der hvor du køber dagligvarer. Julen byder på mange arrangementer og gæster, så nu du er i gang så lav dobbelt portion og frys et par ruller ned. Så har du både dej til starten af december og til juledagene.

Brunkager julens kager
Brunkager

Opskrift på julens brunkager

200 g smør (brug rigtig smør, det gør en kæmpe forskel)
150 g sirup
75 g g brun farin eller muscovado
125 g rørsukker
1 tsk stødte nelliker
1 tsk stødt allehånde
1 tsk stødt kanel
1 tsk potaske udrørt i 2 spsk. vand
50 g hakkede mandler
Fintrevet appelsinskal af 1 usprøjtet appelsin
400 g hvedemel

  • Smelt smør, sirup, brun farin og sukker ved lav varme i en gryde.
  • Kom krydderierne ned i smørmassen og rør dem godt ud.
  • Rør melet i smørmassen sammen med potaskevandet, mandlerne og appelsinskal – og rør/ælt det hele sammen til en homogen dej uden at ælte for meget.
  • Læg dejen på langs i et stykke plastfolie, så kan du nemt forme dejen til en pølse med en diameter på ca. 5 cm. Pak plastfolien rundt om dejen, og læg den i køleskabet i 2-3 timer eller i fryseren i en time eller mere.
  • Skær “pølsen” ud i tynde skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne ved 200°, indtil de er pænt brune uden at være for mørke (ca. 6 min.).

Tips!

Når du laver småkagedej, er det vigtigt at du ikke ælter dejen for meget. Dejen skal kun lige samle sig til en ensartet masse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *