Rabarberkage med vanilje

Rabarberkage hører til på kagebordet i de tidlige sommer måneder. Og opskrifter med rabarber kan man aldrig få nok af, slet ikke hvis du er så heldig at have rabarber i haven eller kender nogen der gavmildt deler ud af deres rabarber.  Denne kage kan med fordel bages dagen før, så den rigtig kan få tid til at sætte sig. Spis kagen med en god vaniljeis eller med en creme rørt af Creme fraiche og vaniljesukker. Læs mere om rabarber.

Rabarberkage
Rabarberkage med vanilje

Læs videre “Rabarberkage med vanilje”

Brunkager – Julens favorit

Brunkager kan laves på alverdens måder. Nogen sværger til sukat, andre går ind for hakkede mandler osv. osv. Denne opskrift er utrolig nem at lave og indeholder kun ingredienser som du enten har i køkkenskabet eller nemt kan få fat i der hvor du køber dagligvarer. Julen byder på mange arrangementer og gæster, så nu du er i gang så lav dobbelt portion og frys et par ruller ned. Så har du både dej til starten af december og til juledagene.

Brunkager julens kager
Brunkager

Honningkage med appelsinsmør

Honningkage med appelsinsmør er en god måde at starte vintermånederne på. Det er blevet koldt ude og det bliver tidligt mørkt. Der er ikke noget bedre end at lave en kande varm te, skære et stort stykke kage, vikle sig ind i et tæppe og sætte sig til rette i sofaen, med en god bog, strikketøjet eller ens yndlings serie i flimmeren. Og nu hvor julen snart banker på døren får jeg altid lyst til honningkage. Den dufter så dejligt af jul og der er ikke længe til december, men det er stadig lige tidligt nok  til at gå ombord i pebernødder, brunkager og vaniljekranse.

Honningkage
Honningkage med appelsinsmør

Læs videre “Honningkage med appelsinsmør”

Gulvskrubbekage eller populært kaldet Drømmekage

Gulvskrubbekage bedre kendt som drømmekage. Jeg aner simpelthen ikke, hvorfor den hos os er kommet til at hedde Gulvskrubbekage. Men jeg kan se i min Kinabog fra 80’erne, at jeg ovenikøbet har lavet en fin illustration af en gulvskrubbe. Det er faktisk også først i slut 90’erne at drømmekagen for alvor gør sit indtog, og kommer på de flestes kage repetoire. Måske har de i Brovst været mere begejstrede for drømme end rengøring. Uanset hvad man kalder kagen, er den en sikker vinder. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke kan lide en ægte snasket gulvskrubbekage, og da slet ikke dem der kalder den for drømmekage.

Drømmekage
Gulvskrubbekage – drømmekage

Læs videre “Gulvskrubbekage eller populært kaldet Drømmekage”