En god hjemmelavet solbærmarmelade er svær at slå. Smagen og duften af sommer spreder sig i hele huset allerede når du går i gang med at forberede solbærrene. Denne variant med brun farin og appelsinskal har en ekstra dyb smag af sol og varme.
Jeg er så heldig at have en solbærbusk i min sommerhushave, hvis du ikke er så heldig, så besøg de små gårdbutikker i hele landet, der sælger bær og grøntsager. Hvis du er så heldig at holde sommerferie i Danmark, så hold øje med grøftekanterne, hvor der tit er opsat små boder med salg af friske, nyhøstede grøntsager og bær.

Opskrift på Solbærmarmelade
500 g solbær (hvis du ikke har adgang til friske, kan du sagtens bruge frosne solbær)
250 g brun farin (eller moscovado)
1 tsk tørret eller revet appelsinskal
1 dl vand
- Start med at rense og skylle solbærrene grundigt
- Kom dem i en gryde med brun farin og appelsinskal
- Lad gerne blandingen stå i en times tid, så noget af saften begynder at trække ud af solbærrene.
- Tilsæt vand og bring marmeladen langsomt i kog.
- Lad solbærmarmeladen koge ved svag varme i cirka 35-45 min under låg.
- Hæld marmeladen på skoldede glas.
Tips! hu hu hu hu hu hu hu u hu hu hu hu hu hu hu hu hu
Server solbærmarmeladen på friskbagte boller eller bland den kolde marmelade med flødeskum og brug det som fyld i en lagkage. Prøv også at bruge solbærmarmeladen i skummet til kokoskager
