Blommechutney er den perfekte måde at få brugt nogen af de mange blommer der er at finde i haven eller i grøntsagsafdelingen i supermarkedet. Den søde krydrede smag gør sig godt, som tilbehør til karryretter, til frikadellerne eller på ostebordet.
Lav dobbeltportion og find nogle søde glas, som du kan hælde chutneyen på. Lav en sød etiket eller bind en fin snor med et manillamærke på glasset, så har du den perfekte værtindegave. Personligt ved jeg ikke noget bedre end at få en hjemmelavet gave.

Opskrift på blommechutney
1 kg blommer
1 rød chili
200 g løg
200 g brun farin
2 dl æbleeddike
5 g salt
½ frisk rosmarin kvist
- Skyl og udsten blommerne.
- Rens løgene og skær dem i grove stykker.
- Bland alle ingredienserne i en gryde og bring det langsomt i kog
- Lad chutneyen simre i en time ved lav varme under låg.
- Blend chutneyen til den ønskede konsistens
- Hæld chutneyen på skoldede glas
Tips!
Du kan bruge alle slags blommer til chutneyen, mirabeller kan også sagtens bruges til chutneyen, det tager dog ofte lidt længere tid at udstene dem, til gengæld kan du finde dem i skovbryn og langs marker og det er derfor et billigt alternativ til blommer.
One Reply to “Blommechutney med chili”