Indisk karryret

Hakket kød er ifølge de nyeste undersøgelser om danskernes kostvaner (DTU fødevareinstituttet), danskernes foretrukne kød til aftensmaden. Denne ret er en variant til boller i karry. Jeg har aldrig selv været vild med de store, ofte lidt klistrede og tunge kødboller, så derfor fandt jeg for mange år siden på at lave retten på denne måde.

Karryret med spinat

Opskrift

1 stort løg

3 spsk karry (vælg den variant du bedst kan lide)

1 spsk rapsolie

500 g hakket kyllingekød, hønsekød eller svinekød

3 spsk soya

2 spsk hvidvinseddike

1 dl æblejuice

½ ds kokosmælk

½ grøntsagsbouillionterning opløst i 2 dl vand

1 dl mælk

150 g sorte bønner (udblødt natten over og kogt ca. 45 min eller fra dåse) eller belugalinser

150 g frossen helbladet spinat eller buketter af broccoli

Revet skal af citron til pynt

  • Hak løget fint og svits det sammen med karryen i olien indtil det tager lidt farve.
  • Svits kødet med og lad det blive brunt.
  • Tilsæt så hvidvinseddike og æblejuice og lad det koge helt ind.
  • Kokosmælk og bouillion hældes nu i og retten simre i ca. 30 min
  • tilsæt tilsidst de kogte bønner og spinaten
  • Kog yderligere 15 min .
  • Pynt med reven citronskal
  • Server rygende varm, med kogte ris, rosiner, ristet kokos, soya marinerede gulerødder og chutney

Tips! Hvis nogen i familien ikke kan lide at alt er blandet sammen, så server i stedet friske grøntsager ved siden af karrysaucen. F.eks. stave af peberfrugt, gulerodsstave, blomkålsbuketter, broccoli der har fået et let opkog, eller hvad du nu kan finde på.

3 kommentarer til “Indisk karryret”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *