Thailandsk salat med gulerødder og bønnespire

Thailandsk mad kan noget med friskhed, sprødhed og intens smag. Denne salat er min udgave af en familievenlig udgave af en frisk thailandsk salat. Salaten kan gøre det ud for en spændende madpakke, eventuelt tilsat lidt kogte nudler eller ris. Men den kan også serveres som tilbehør til f.eks. Indisk karryret så mødes nationerne også lidt på kryds og tværs.

Thailandsk salat med sprøde bønnespirer og mynte
Thaisalat

Opskrift på thailandsk salat

500 g gulerødder

100 g bønnespire

2 stængler frisk mynte

Saft af ½ citron

4 spsk soya

2 spsk fiskesauce

2 spsk sesamolie

2 spsk dukkah

  • Skræl gulerødderne og snit dem i tynde skiver, brug eventuelt snittefladen på et rivejern eller en foodprocessor.
  • Skyl bønnespirerne grundigt  og afdryp dem for vand, bland dem sammen med gulerødderne.
  • Pisk soya,  fiskesauce, citronsaft og sesamolie sammen til en dressing
  • Hæld dressingen over gulerødderne og bønnespirene
  • Lad thaisalaten trække i 30 minutter eller til den skal serveres.
  • Pynt salaten med grofthakket mynte og dukkah.

Tips! Hvis du er til spicy thailandsk mad, så tilsæt friskhakket chili til salaten. Du kan også tilsætte frisk koriander sammen med mynten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *