Indisk karrysuppe med linser og spidskål

Indisk karrysuppe varmer helt ned i storetåen på en kold efterårsdag. Suppen indeholder masser af gode sager der er med til at booste immunforsvaret nu hvor vi går en kold tid i møde.  Det er en godt krydret og mættende suppe.

Indisk karrysuppe
Indisk karrysuppe

Opskrift på indisk karrysuppe

1 løg

1 stor bagekartofler

2 spsk rapsolie

1 spsk hvidvinseddike

1-2 spsk karry (brug gerne en indisk karry hvis du kan få fat i det)

½ spidskål

100 g rødelinser

½ l grøntsagsbouillon

1 dl kokosmælk

1-2 spsk soya

  • Start med at rengøre og skrælle løg og kartoffel og skær dem i grove tern
  • Varm olien i en stor gryde og svits løg og kartofler i olien, lad grøntsagerne blive let brune.
  • tilsæt karry, hvidvinseddike, soya og de røde linser og lad det hele stege til eddiken er fordampet.
  • Tilsæt så kokosmælk og grønsagsbouillon og spidskål. Bring grøntsagerne i kog , skru ned for varmen og kom låg på gryden.
  • Lad suppen koge til grøntsagerne er møre.
  • Blend suppen og tilsæt evt lidt kogende vand, hvis du synes den er for tyk.
  • Smag suppen til og tilsæt evt lidt mere soya.
  • Server suppen rygende varm.

Tips!

Server suppen med naanbrød. Naanbrød kan du købe i de fleste supermarkeder. Du kan også bage dem selv, det er faktisk ikke så svært og det smager bare så meget bedre end dem du køber. Hos nogen grønthandlere har de friske naanbrød, prøv dem de er virkelig gode. Kom et stort drys dukkah over suppen lige inden den servers, det giver ekstra smag og varme til suppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *