Sprød æblesalat med blå birkes

Det er igen tid til at høste de modne æbler fra havens æbletræer. Det er oplagt at bage æblekager, tilberede æblemos eller lave æblechutney, men du skulle tage at prøve at tilberede denne sprøde æblesalat. Æblesalaten er det perfekte tilbehør til efterårets lidt tungere gryderetter. Eller prøv at servere æblesalaten til ovnbagt laks, fiskefrikadeller eller en god karryret. De blå birkes giver lidt ekstra knas og får salaten til at se ekstra flot ud på tallerknen. Vælg gerne syrlige æbler det fungere godt med et syrligt modspil på tallerknen. Der findes et utal af æblesorter, her kan du få et overblik over de mest kendte danske sorter. Æblesorter.

Sprød æblesalat
Æblesalat

Læs videre “Sprød æblesalat med blå birkes”

Bulgursalat med mynte og soyastegte kikærter

Bulgursalat med mynte er dejligt tilbehør til gryderetter med kylling, som en ret på buffeten eller som grøn aftens mad serveret med hummus. I disse “grønne” tider, er det vigtigt at sørge for, at få proteiner på andre måder end fra kødet, hvis man overvejende spiser plantebaseret kost. Så giv den endelig gas med kikærter og bønner. Det er ikke en synd at vælge de tilberedte fra supermarkedet på dåse eller i papkarton, de er af udmærket kvalitet og det er selvfølgelig nemmere end at skulle sætte de tørrede kikærter eller bønner i blød natten over og derefter koge dem. Men det er selvfølgelig også dyrere at købe dem færdigt tilberedte. Så hvis du går i gang med at udbløde og koge, så køb gerne et kilo eller to nu du er i gang, for når de først er kogt, kan du fordele dem i portioner og lægge dem i fryseren, så er det nemt lige at tø en pose op til salaten, suppen eller gryderetten.

Bulgursalat med soyastgte kikærter
Bulgursalat

Læs videre “Bulgursalat med mynte og soyastegte kikærter”

Pesto genovese – pasta med pesto

Sidste år var jeg heldig at få en kæmpe stor pose friskhøstet basilikum, da jeg var til høstmarked på Krogerup i Nordsjælland. Jeg skyndte mig at lave en stor portion pesto. Jeg kom den på skoldede glas og dækkede overfladen med olivenolie. Dejligt for så var der altid et glas i køleskabet når jeg skulle servere et hurtigt aftensmåltid. Der er ikke noget bedre end en helt simpel pasta med pesto og det smager bare helt fantastisk når der bruges friske råvarer til pestoen. Genovese er den klassiske pesto som italienerne bruger i deres pasta, typisk vælger de tagliatelle eller fettuccine til pestoen, da overfladen på disse typer pasta optager pestoen på den helt rigtige måde. Husk at hvis du skal opnå det perfekte resultat, så skal pestoen røres i pastaen med det samme du har hældt vandet fra.

Basilikum pesto genovese
Basilikum

Læs videre “Pesto genovese – pasta med pesto”

Asparges med rygeost og ramsløg

Det er lige nu at der er Asparges alle steder. De skyder op af jorden og hvis du er lige så heldig som jeg var sidste weekend, så køber du dem direkte fra gårdbutikken hvor de er høstet samme dag. I weekenden var jeg til Madens Folkemøde der blev afholdt for første gang. Det var et par intense dage, fyldt med politiske talks, madskabende ideologer, iværksættere og kendte ansigter fra den danske madscene. Det var alletiders og jeg skal helt sikkert afsted igen næste år. Og det var altså her, at jeg var så heldig, at få fingre i de fantastiske asparges, der var masser af ramsløg i grøftekanten og for at det ikke skal være løgn blev der røget ost live, på gårdspladsen. Hvor heldig har man lov til at være. Det gjorde det utroligt nemt, at beslutte hvad der skulle på middagstallerknen lørdag aften.

Asparges med rygeost og ramsløg
Asparges med rygeost og ramsløg

Læs videre “Asparges med rygeost og ramsløg”

Krydderolie til grøntsager og kød

Nu bliver det forhåbentligt snart lidt lunere i vejret og mange af os finder grillen frem fra kælderen eller skuret. Det er hyggeligt at grille og mange af os køber lækkert kød og grøntsager som vi så tilbereder i det fri. Jeg oplever bare tit at vi glemmer den gode smag, derfor har jeg forsøgt mig frem med diverse krydderier, grillsaucer og olier. Den her krydderolie fungerer godt til både, grøntsager, kartofler, fisk og svinekød. Olien kan sagtens holde en uge i køleskabet, så hvis du ved du skal grille flere gange, så lav dobbelt eller tredobbelt portion. Krydderolien er ikke kun forbeholdt grillen, hvis du har lyst til at lave halve bagte kartofler eller bagte grøntsager, så prøv at give den lidt af den krydrede olie inden de kommer i ovnen.

Krydderolie
Krydderolie til grøntsager og kød

Læs videre “Krydderolie til grøntsager og kød”