Hummus med yoghurt og dukkah

Denne hummus har fulgt mig, siden jeg som helt nyuddannet, arbejdede som kok på Café Konjak. Opskriften har udviklet sig undervejs og den er stadig i evig forandring. Men denne er den sidst tilberedte.

Hummus
Hummus med grønt

Opskrift på hummus

500 g kogte kikærter (husk at sætte de rå kikærter i blød natten over eller brug dem på dåse)

saft af 1 citron

1 spsk. tahin (sesampasta)

2 spsk Dukkah

1 fed hvidløg

1 dl. yoghurt naturel

1 spsk. olivenolie

salt

Alle ingredienser blendes og opbevares på køl til hummusen skal bruges.

Dukkah krydderiblanding
Dukkah

Hummus er fantastisk til at dippe friske grøntsager i. Prøv med gulerødder i stave, blomkålsbuketter, agurkestave, sukkerærter, fennikel i stave og peberfrugter. Det ser flot ud, er sundt og smager fantastisk. Du kan også bruge den i pitabrød eller som smørelse i en sandwich.

 

TIP!

Sæt hele posen eller 2 poser med kikærter i blød (natten over), når de er kogt (ca. 1 time) kan de fryses i mindre portioner, afmål f.eks 500 g kogte kikærter pr. frysepose, så passer det lige til opskriften på hummus. Det er selvfølgelig nemmere at bruge kikærter fra dåse, men hvis du laver en stor portion ad gangen er det både billigere og mindst lige så nemt.

3 kommentarer til “Hummus med yoghurt og dukkah”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *