Fødselsdag, mange gæster, et lille sommerhuskøkken og et lillebitte køleskab. Den kombination kræver planlægning og sætter de kreative ideer igang. Så da menuen skulle planlægges var kravet; én mættende, smuk og velsmagende salat, som skulle kunne fungere til grillet kød og bagekartofler. Flere af gæsterne ønskede salaten på bloggen, Værsgo’ sommerens kålsalat.

Opskrift på sommerens kålsalat
1/2 blomkål
1/2 rødt spidskål
2 gulerødder
20 blade frisk mynte
Saft af 1 citron
1 spsk balsamico, solbær eller kirsebær eddike.
4 spsk olivenolie
2 spsk dukkah (kan udelades)
Salt
Peber
50 g cashewnødder (gerne Irmas chili cashewnødder)
- Snit spidskålen fint.
- Skyl og skær blomkålen i tynde skiver.
- Skræl og riv gulerødderne groft.
- Hak myntebladene fint.
- Bland det hele godt sammen med citronsaft, eddike, olivenolie, salt og groftkværnet peber.
- Lad salaten trække i mindst 30 min.
- Drys med cashewnødder lige inden servering.
Tips! Prøv at rive et halvt æble i salaten, det giver en ekstra frisk smag. Erstat evtuelt mynten med frisk koriander. Prøv også at servere salaten i pitabrød med hummus