Krydderolie til grøntsager og kød

Nu bliver det forhåbentligt snart lidt lunere i vejret og mange af os finder grillen frem fra kælderen eller skuret. Det er hyggeligt at grille og mange af os køber lækkert kød og grøntsager som vi så tilbereder i det fri. Jeg oplever bare tit at vi glemmer den gode smag, derfor har jeg forsøgt mig frem med diverse krydderier, grillsaucer og olier. Den her krydderolie fungerer godt til både, grøntsager, kartofler, fisk og svinekød. Olien kan sagtens holde en uge i køleskabet, så hvis du ved du skal grille flere gange, så lav dobbelt eller tredobbelt portion. Krydderolien er ikke kun forbeholdt grillen, hvis du har lyst til at lave halve bagte kartofler eller bagte grøntsager, så prøv at give den lidt af den krydrede olie inden de kommer i ovnen.

Krydderolie
Krydderolie til grøntsager og kød

Opskrift på krydderolie

4 spsk god olivenolie

2 fed hvidløg

6-7 kviste frisk timian

Revet skal af ½ økologisk citron

  • Find et rent skoldet marmeladeglas frem hæld olien i.
  • Pil hvidløgsfeddene og skær dem hver i 5-6 skiver.
  • Skyl og tør timianen godt.
  • Vask citronen grundigt og riv citronskallen med et juliennejern eller i lidt større flager med kartoffelskrælleren.
  • Kom både hvidløg, timian og citronskal ned i glasset til olien. Kom låg på glasset og lad olien stå i køleskabet og trække mindst en time. Men lav gerne olien allerede dagen før, så den virkelig tager smag af krydderierne.
  • Når du er ved at være klar til at grille, pensler du olie på koteletterne, svinemørbraden, squash i skiver, halve tomater, asparges eller små kogte kartofler. Eller hvad du nu har lyst til at komme på grillen. Prøv dig frem, næsten alt kan lade sig gøre.

Tips!

Du kan udskifte timian og citron med 6 spsk ketchup, så får du den perfekte marinade til oksekødet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.