Ingefærcheesecake med æble og lime

Foråret er på vej og mens forårsblomsterne pibler frem i haven, er det dejligt at finde et sted med læ og så sidde med et tæppe i ryggen, solen på næsen, frisklavet te eller kaffe og et dejligt stykke kage. Denne kage er meget nem at lave, bare husk at gå i gang i god tid, da den skal trække for at blive  rigtig god. Hvis du får gæster i påsken, så er denne ingefærcheesecake perfekt da den kan laves i forvejen og er frisk og lækker. Prøv at pynte den med påskeæg i alverdens farver, så er jeg sikke på at der ikke vil være et øje tørt.

Ingefærcheesecake med æble og lime
Ingefærcheesecake

Opskrift på ingefærcheesecake

300 g ingefærkager

100 g smør

500 g Revet æble

2 spsk limesaft

1 tsk vaniljesukker

500 g mascarpone

Spiselige blomster, mynte, påskeæg eller revet limeskal til pynt.

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Ingefærkagerne knuses fint enten i en skål eller i en foodprocessor
  • Smelt smørret og rør det i de knuste kiks.
  • Fordel kiksmassen i en springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir (læg bunden af springformen på bagepapiret, tegn rundt om bunden og klip derefter papiret ud, så passer det lige ned i bunden af springformen).
  • Bag kiksbunden midt i ovnen i ca. 20 min.
  • Tag kiksbunden ud og afkøl.
  • Imens bunden afkøler skrælles æblerne og de rives groft.
  • Æblerne blandes med limesaft, vaniljesukker og mascarpone. Stil blandingen i køleskabet til den skal bruges.
  • Når bunden er helt kold fordeles æblecremen på og springformen sættes i køleskabet i mindst 3 timer gerne til næste dag.
  • Tag forsigtigt kagen ud af formen og sæt den på et fad, pynt med spiselige blomster, mynte, påskeæg eller revet limeskal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *