Æbletrifli med ingefærknas og yoghurtcreme

Portionsanrettede desserter er en rigtig god ide i disse tider. Find nogle smukke glas eller skåle frem og anret æbletriflien så hver enkelt får sin egen portion. I denne opskrift har jeg valgt at bruge ingefærkager til kagelaget, da jeg synes det giver et fantastisk modspil til æblerne. Denne dessert kan gøres klar i god tid og så er den perfekt at servere til afstandskaffen i haven.

Æbletrifli med ingefærknas
Æbletrifli med ingefærknas

Opskrift på æbletrifli 4-6 portioner

½ pk Ingefærkager ca. 150 g (kan købes i de fleste supermarkeder)

Æblemos af

4 æbler

50 g brun farin

½ dl vand

Creme af

1 dl piskefløde

25 g flormelis

2 dl græsk yoghurt (vælg selv om du vil bruge den med 10% eller 2% fedt)

  • Start med at koge æblemosen
  • Skræl æblerne og skær dem i grove stykker, kasser kernehuset.
  • Kom æblerne i en gryde med brun farin og vand.
  • Bring det hele i kog og lad det simre under låg i ca. 10 min til æblerne er møre.
  • Tag så låget af og kog yderligere 5 min, så noget af væsken fordamper)
  • Afkøl æblemosen det går hurtigst hvis du fordeler mosen i de glas eller skåle triflien skal serveres i.
  • Imens tilberedes cremen.
  • Pisk fløden til skum
  • Rør yoghurten med flormelis og vend forsigtigt den piskede fløde med yoghurten. Hold cremen kold.
  • Kom ingefærkagerne i en frysepose og knus dem groft med håndkanten eller en kagerulle.
  • Når æblemosen er kold, fordeles de knuste kager over og cremen fordeles som øverste lag.
  • Sæt æbletriflien i køleskabet tildækket indtil servering
  • Ved servering pynt med kornblomstblade, mynteblade eller hvad du synes ser flot ud.

Tips!

Prøv dig frem med forskellige småkagetyper, f.eks. bastognekager eller havrecookies eller chokoladecookies. Du kan også lave triflien helt klassisk med makroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.