På denne tid af året kan det være lidt tungt med kreativiteten i det grønne køkken. Men så er det godt at rodfrugterne og især sellerien er kommet tilbage på hylderne i supermarkedet og hos grønthandleren. Selleri forbindes af mange med selleribøffer og linsepostej, det er synd for selleri er både, fuld af smag, fuld af vitaminer og til at betale. Denne salat kræver lidt skære og snitte arbejde, til gengæld kan du sagtens lave sellerien klar dagen før og så bare blande tomaterne i en halv time inden servering.
Opskrift på vintersalat af selleri
1 knoldselleri
skal af 1 usprøjtet citron
2 spsk olivenolie
½-1 tsk salt
1 bdt bredbladet persille
saft af en citron
250 g blomme tomater eller andre små søde og syrlige tomater
- Skræl sellerien og skær den i tern på størrelse med en terning. Bland ternene med olivenolie, fintreven citronskal og salt.
- Fordel blandingen på en bageplade.
- Bag ternene i ovnen ca. 15-20 min ved 225 grader (De skal blive møre, men stadig have bid)
- Afkøl selleriternene.
- Imens rengøres og hakkes persillen groft.
- Tomaterne skæres i halve.
- Når selleriternene er kølet ned blandes de med citronsaft, persille og de halve tomater.
- Smag til med salt
Tips!
Server salaten som en selvstændig ret, med ristet rugbrød til. Eller som tilbehør til stegt kylling eller brasseret oksekød/lammekød.