Thaisalat med rejer, agurk og chili

Nu må foråret godt snart komme. Jeg kan mærke på min madlavning at jeg er begyndt at savne  de friske sprøde grøntsager. Jeg er vild med rodfrugtsuppe og andre retter lavet af vinterens grøntsager, men på et tidspunkt så må der bare lidt farve på tallerknen igen.  Denne thaisalat giver et frisk pust på middagsbordet. Og selvom agurkerne ikke er fra friland, men er vokset sig store og flotte i et drivhus, så smager de danske økologiske agurker altså ret godt også i vinter halvåret. Kog evt. en portion nudler efter anvisning på pakken og bland dem i salaten. Eller brug salaten som fyld i friske vietnamesiske forårsruller.

Thaisalat med agurk
Thaisalat med chili og rejer

Læs videre “Thaisalat med rejer, agurk og chili”

Focaccia med tomater og oliven

Focaccia er oprindeligt en pizza uden fyld, i stedet for fyld bliver pizzadejen dryppet med olivenolie, salt og rosmarin. De fleste pizzeriaer i Italien har en ægte focaccia på menukortet. I Danmark kaldes mange lidt tykkere, små pizzaer for focaccia. Jeg har valgt at kalde mit madbrød for focaccia, for så ved de fleste at jeg mener et fladt madbrød med en eller anden form for pynt og krydderi på toppen. I denne opskrift har jeg brugt tomater i forskellige farver og sorte oliven der har ligget i olivenolie. Jeg har brugt olien fra glasset med oliven til at dryppe på brødet.

Focaccia
Focaccia med tomater og oliven

Læs videre “Focaccia med tomater og oliven”

Selleri med små tomater og bredbladet persille – vintersalat

På denne tid af året kan det være lidt tungt med kreativiteten i det grønne køkken. Men så er det godt at rodfrugterne og især sellerien er kommet tilbage på hylderne i supermarkedet og hos grønthandleren. Selleri  forbindes af mange med selleribøffer og linsepostej, det er synd for selleri er både, fuld af smag, fuld af vitaminer og til at betale. Denne salat kræver lidt skære og snitte arbejde, til gengæld kan du sagtens lave sellerien klar dagen før og så bare blande tomaterne i en halv time inden servering.

Selleri
Vintersalat

Læs videre “Selleri med små tomater og bredbladet persille – vintersalat”

Bruschetta, hvidløgsbrød, minipizzaer til sommerens gæster

Solskin eller ej – Bruschetta eller ej! Gæster hører sommeren til og gæster skal have noget at spise. Især hvis de kommer langvejsfra, men nu også hvis det bare er naboen der kommer forbi eller legekammeraten og hans mor. Det er nemt at åbne en pose peanuts. Men…… der skal kun en lille indsat til for at det bliver lidt mere lækkert. Prøv de her brød, de er nemme og lækre. Hvis du ikke lige har friske tomater, basilikum og frisk mozzarella, så brug en anden rest ost, tomater på dåse og tørret oregano. Det skal nok komme til at smage godt alligevel.

Bruschetta
Bruschetta

Læs videre “Bruschetta, hvidløgsbrød, minipizzaer til sommerens gæster”