Foccacia med tomater og oliven

Foccacia er oprindeligt en pizza uden fyld, istedet for fyld bliver pizzadejen dryppet med olivenolie, salt og rosmarin. De fleste pizzariaer i Italien har en ægte foccacia på menukortet. I Danmark kaldes mange lidt tykkere, små pizzaer for foccacia. Jeg har valgt at kalde mit madbrød for foccacia, for så ved de fleste at jeg mener et fladt madbrød med en eller anden form for pynt og krydderi på toppen. I denne opskrift har jeg brugt tomater i forskellige farver og sorte oliven der har ligget i olivenolie. Jeg har brugt olien fra glasset med oliven til at dryppe på brødet.

Foccacia
Foccacia med tomater og oliven

Læs videre “Foccacia med tomater og oliven”

Rød spidskålssalat med pære og blå birkes

Så har foråret for alvor ramt os danskere. Vi myldrer ud i parker, uden overtøj på og nyder at solen endelig skinner ned på os. Det er dejligt. I køkkenet titter solen også frem, i form af friske, sprøde råvarer, som jeg har savnet, næsten lige så meget, som solen og dens varme stråler. I dag måtte jeg bare have de flotteste røde spidskål, de struttede af sundhed. Det blev til denne friske og farverige spidskålssalat. Spis den til lasagnen, til den grillede kylling eller hvad du nu skal have til aftensmad.

Rød spiskålssalat med pære og blå birkes
Rød spidskålssalat

Læs videre “Rød spidskålssalat med pære og blå birkes”

Selleri med små tomater og bredbladet persille – vintersalat

På denne tid af året kan det være lidt tungt med kreativiteten i det grønne køkken. Men så er det godt at rodfrugterne og især sellerien er kommet tilbage på hylderne i supermarkedet og hos grønthandleren. Selleri  forbindes af mange med selleribøffer og linsepostej, det er synd for selleri er både, fuld af smag, fuld af vitaminer og til at betale. Denne salat kræver lidt skære og snitte arbejde, til gengæld kan du sagtens lave sellerien klar dagen før og så bare blande tomaterne i en halv time inden servering.

Selleri
Vintersalat

Læs videre “Selleri med små tomater og bredbladet persille – vintersalat”

Honningdressing til efterårets salater og rodfrugter

Efteråret er på vej og det samme er alle de lækre danske rodfrugter. Rodfrugter kan godt være lidt fade eller jordede i smagen, så derfor har de brug for en god kraftig dressing. Denne Honningdressing smager godt på kogte rødbeder og bagte rodfrugter men er også dejlig over en helt simpel salat lavet af hjertesalat og modne tomater.

Ingerdienser til honningdressing
Ingredienser til honningdressing

Læs videre “Honningdressing til efterårets salater og rodfrugter”

Ovnbagte squash med friske ærter, citron og mynte

Kært barn har mange navne. Squash, courgette, zucchini. En ting er helt sikkert, hvis du selv dyrker dem kan du høste i kilovis og hvis du ikke er så heldig at have din egen køkkenhave, kender du måske nogen der har. Ellers må du til lommerne og ned til din lokale grøntsagspusher. Denne opskrift er stærkt inspireret af min sidste rejse til Italien, hvor vi fik antipasti og zucchini (som er det italienske navn) var en del af anretningen. Jeg har prøvet mig lidt frem og er nået til denne opskrift.

Squash med ærter og mynte
Squash med mynte

Læs videre “Ovnbagte squash med friske ærter, citron og mynte”