Honningdressing til efterårets salater og rodfrugter

Efteråret er på vej og det samme er alle de lækre danske rodfrugter. Rodfrugter kan godt være lidt fade eller jordede i smagen, så derfor har de brug for en god kraftig dressing. Denne Honningdressing smager godt på kogte rødbeder og bagte rodfrugter men er også dejlig over en helt simpel salat lavet af hjertesalat og modne tomater.

Ingerdienser til honningdressing
Ingredienser til honningdressing

Opskrift på honningdressing

2 spsk dijonsennep

1 tsk honning

½ dl hvidvinseddike

1½ dl olivenolie

salt

peber

  • Sennep, honning og eddike rystes sammen i et rent marmeladeglas (eller anden tætsluttende beholder)
  • Olivenolien tilsættes og glasset rystes godt.
  • Nu skulle dressingen gerne have en tyk, cremet konsistens.
  • Smag til med salt og peber
Honningdressing
Honningdressing i glas

Tips!

Det smarte ved at lave dressingen i et marmeladeglas er, at hvis du kun bruger halvdelen af dressingen, så kan du opbevare resten i køleskabet. Dressingen kan fint holde en uge i køleskabet. Prøv eventuelt at skifte dijonsennep ud med andre typer af sennep, solbærsennep, estragonsennep eller noget helt tredje.

Én kommentar til “Honningdressing til efterårets salater og rodfrugter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *