Ungarsk kålgryde med kommen og paprika

Politisk mad er svært at deale med. Først kaldte jeg denne ret Russisk kålgryde. Så blev den døbt om til Ukrainsk kålgryde og lige for tiden går den under navnet Ungarsk kålgryde. Uanset navnet så er det en alletiders ret, der med sin kommen og kål leder ens tanker østpå. Prøv selv at smag, hvor i verden du ender.

Ungarsk kålgryde
Kålgryde

Opskrift på kålgryde

400 g Hakket oksekød

1 spsk rapsolie

1 løg

1 tsk paprika

1 tsk hel kommen

2 spsk tomatkoncentrat

3 spsk hvidvinseddike

1 dl æblejuice

5 dl bouillon

250 g kogte kikærter

½- 1 spidskål skåret i grove stykker

  • Løget hakkes fint og svitses let i olien.
  • Kødet tilsættes og brunes ved høj varme.
  • Tilsæt paprika, kommen, tomatkoncentrat og eddike
  • Når eddike og æblejuice er dampet af, tilsættes bouillon og de kogte kikærter
  • Retten simrer i ca. 25-30 min.
  • De sidste 2 minutter inden serveringen røres spidskål i grove stykker rundt i gryden.
  • Smag til med salt og peber
  • Server rygende varm, med kartofler, bulgur eller ris

Tips! Husk at kikærter skal stå i blød natten over og derefter koges møre i frisk vand. Lav en stor portion kikærter, de kogte kikærter kan fryses ned. Alternativt så brug kikærter fra dåse.

 

Én kommentar til “Ungarsk kålgryde med kommen og paprika”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *