Ovnbagte squash med friske ærter, citron og mynte

Kært barn har mange navne. Squash, courgette, zucchini. En ting er helt sikkert, hvis du selv dyrker dem kan du høste i kilovis og hvis du ikke er så heldig at have din egen køkkenhave, kender du måske nogen der har. Ellers må du til lommerne og ned til din lokale grøntsagspusher. Denne opskrift er stærkt inspireret af min sidste rejse til Italien, hvor vi fik antipasti og zucchini (som er det italienske navn) var en del af anretningen. Jeg har prøvet mig lidt frem og er nået til denne opskrift.

Squash med ærter og mynte
Squash med mynte

Opskrift på ovnbagte squash

2 squash

5 spsk olivenolie

100 g ny bælgede ærter

10 mynteblade

1/2 citron

Salt

  • Skyl og tør de to squash.
  • Skær dem i 1 cm tykke skiver.
  • Fordel skiverne på en bageplade og vend dem i olivenolie.
  • Bages til de er gyldne og sprøde. Ca. 30 min. Hvorefter de tages ud og køler lidt af.
  • Imens bælges ærter og mynten hakkes fint.
  • Vend de stadig lune squash med ærter, mynte og citronsaft.
  • Smag til med salt
  • Server retten som tilbehør til kød eller fisk. Eller som antipasti sammen med oliven, italiensk salami og bruschetta

Tips!

Hvis du alligevel har gang i grillen kan du nemt grille squashen i stedet for at bage den i ovnen. Samme fremgangsmåde med olie og i skiver ( skær dem dog gerne på langs, så ryger de ikke så nemt ned mellem rillerne på grillristen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *