Bulgursalat med mynte og soyastegte kikærter

Bulgursalat med mynte er dejligt tilbehør til gryderetter med kylling, som en ret på buffeten eller som grøn aftens mad serveret med hummus. I disse “grønne” tider, er det vigtigt at sørge for, at få proteiner på andre måder end fra kødet, hvis man overvejende spiser plantebaseret kost. Så giv den endelig gas med kikærter og bønner. Det er ikke en synd at vælge de tilberedte fra supermarkedet på dåse eller i papkarton, de er af udmærket kvalitet og det er selvfølgelig nemmere end at skulle sætte de tørrede kikærter eller bønner i blød natten over og derefter koge dem. Men det er selvfølgelig også dyrere at købe dem færdigt tilberedte. Så hvis du går i gang med at udbløde og koge, så køb gerne et kilo eller to nu du er i gang, for når de først er kogt, kan du fordele dem i portioner og lægge dem i fryseren, så er det nemt lige at tø en pose op til salaten, suppen eller gryderetten.

Bulgursalat med soyastgte kikærter
Bulgursalat

Læs videre “Bulgursalat med mynte og soyastegte kikærter”

Kvædechutney med fennikelfrø

Så er det igen tid til kvæder. Denne aromatiske frugt har været almindelig siden oldtiden, i mange år har kvæden været glemt, men nu er den ved at få sin rennæssance og er kommet tilbage på de danske køkkenborde.  Kvæden er ikke god at spise rå, slet ikke når den er groet og modnet i det kolde nord, så find syltegrejet frem og tilbered en dejlig krydret kvædechutney. Kvædechutney er fabelagtig til hårde salte oste eller som tilbehør til Indisk karryret

Kvædechutney
Kvæder

Læs videre “Kvædechutney med fennikelfrø”

Pesto genovese – pasta med pesto

Sidste år var jeg heldig at få en kæmpe stor pose friskhøstet basilikum, da jeg var til høstmarked på Krogerup i Nordsjælland. Jeg skyndte mig at lave en stor portion pesto. Jeg kom den på skoldede glas og dækkede overfladen med olivenolie. Dejligt for så var der altid et glas i køleskabet når jeg skulle servere et hurtigt aftensmåltid. Der er ikke noget bedre end en helt simpel pasta med pesto og det smager bare helt fantastisk når der bruges friske råvarer til pestoen. Genovese er den klassiske pesto som italienerne bruger i deres pasta, typisk vælger de tagliatelle eller fettuccine til pestoen, da overfladen på disse typer pasta optager pestoen på den helt rigtige måde. Husk at hvis du skal opnå det perfekte resultat, så skal pestoen røres i pastaen med det samme du har hældt vandet fra.

Basilikum pesto genovese
Basilikum

Læs videre “Pesto genovese – pasta med pesto”

Grøntsagsgryde med chili – vegetarisk – vegansk

Chiligryde uden kød går virkelig i tråd med tidens trend om at spise mindre kød. Jeg er ikke fan af erstatningsprodukter fremstillet så de smager af kød. Men jeg er stor fan af grøntsagsretter der smager af det de er og er sprængfyldt med vitaminer og naturlige proteiner. Denne grøntsagsgryde med chili kan varieres alt efter hvilke grøntsager der er i sæson. Om sommeren kan den serveres med majssalat eller tomatsalsa. Det gør retten mindre tung og mere sommerlig.

Chiligryde med grøntsager

Læs videre “Grøntsagsgryde med chili – vegetarisk – vegansk”

Brosmefilet bagt med cherrytomater og fløde – fisk i fad

Fisk tilberedt i fad med forskellige grøntsager på toppen og en eller anden form for sauce, er stort set altid et sikkert hit. Brosmefilet med cherrytomater og fløde er ingen undtagelse, hvad enten det er til hverdags aftensmad eller hvis der kommer gæster. Det meste kan tilberedes i forvejen og så passer retten sig selv i ovnen. Det giver tid til at tjekke nyheder, til at hjælpe ungerne med lektier eller tid til at nyde et glas hvidvin i efterårets sidste solstråler. Hvis der kommer gæster dobler du bare opskriften op.

Brosmefilet
Brosmefilet bagt med cherrytomater

Læs videre “Brosmefilet bagt med cherrytomater og fløde – fisk i fad”