Fisk tilberedt i fad med forskellige grøntsager på toppen og en eller anden form for sauce, er stort set altid et sikkert hit. Brosmefilet med cherrytomater og fløde er ingen undtagelse, hvad enten det er til hverdags aftensmad eller hvis der kommer gæster. Det meste kan tilberedes i forvejen og så passer retten sig selv i ovnen. Det giver tid til at tjekke nyheder, til at hjælpe ungerne med lektier eller tid til at nyde et glas hvidvin i efterårets sidste solstråler. Hvis der kommer gæster dobler du bare opskriften op.

Opskrift på Brosmefilet i fad til 4. pers
600 g brosmefilet
1 tsk salt
250 g cherrytomater (gerne både gule og røde)
1 rød eller gul peberfrugt
½ tsk salt
½ tsk sukker
1 knsp chiliflager
½ tsk tørret oregano
½ fed hvidløg
1 dl piskefløde
500 g pasta efter eget valg (tilberedes efter anvisning på pakken)
- Start med at drysse salt på brosmefileten og sæt den i køleskabet, gerne i det fad du alligevel skal tilberede den i.
- Lad fisken trække mens du gør tomatblandingen klar.
- Skyl peberfrugten og fjern kernerne. Skyl også cherrytomaterne godt. Tør grøntsagerne grundigt i et viskestykke eller i lidt køkkenrulle.
- Skær peberfrugten i smalle strimler og skær cherrytomaterne i halve.
- Bland grøntsagerne med chili, oregano, salt, sukker og finthakket hvidløg
- Lad blandingen trække på køkkenbordet 20-30 min alt efter hvor god tid du har.
- Tag fisken ud af køleskabet
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Bland piskefløden i grøntsagsblandingen og fordel den ud over fisken
- Sæt fadet i ovnen i ca. 20 min.
- Server med friskkogt pasta og en god grøn salat.
Tips!
Prøv at erstatte oreganoen med mynte eller timian. Du kan også prøve dig frem med andre grøntsager der ikke kræver så lang tilberedningstid. Prøv f.eks. palmekål, squash eller gulerødder i små tern.
Simply wish to say your article is as astonishing. The clearness for your put up is simply cool and
i can assume you are knowledgeable on this subject.
Fine together with your permission let me to clutch your RSS feed to
stay up to date with approaching post. Thank you a million and please carry on the enjoyable work.