På en fredag må det gerne være lidt ekstra lækkert. Og det er vigtigt at få fisk på bordet, det er der vist ingen der er i tvivl om. Fisk er fedtfattigt og en god kilde til D-vitamin. Vi danskere spiser alt for lidt fisk, hvilket egentlig er mærkeligt, når nu vi er omgivet af vand på alle sider. Denne ret med havkat er nem hvis alle er lidt fredags trætte og samtidig fantastisk at servere hvis du får gæster. De behøver jo ikke vide hvor let retten er at tilberede.

Opskrift på havkat
500 g havkat filet (alle fileter af hvid fisk kan bruges)
20 g smør
1 løg hakket fint
200 g gulerødder i tern
1/2 knoldselleri i tern
1 dl hvidvin
1 dl piskefløde
2 dl mælk
1/2 grøntsagsbouillon terning
1 bdt Kørvel
- Svits løg og grøntsager i smørret til løgene bliver klare.
- Tilsæt hvidvin og lad det reducere helt ind.
- Bouillonterningen smuldres i
- Mælk og fløde kommes i gryden og bringes i kog.
- Sluk for saucen.
- Fisken fordeles i et fad og saucen hældes over
- Bages i ovnen ved 175 grader i 20-30 min.
- Inden servering drysses friskhakket kørvel over fisken.
- Server med små kartofler eller bulgur.
Tips!
Hvidvinen kan erstattes af 1 spsk hvidvinseddike og 1 dl æblejuice
Prøv at server retten med en stor skefuld Æblechutney med chili og ingefær
Super opskrift velsmagende og utrolig nem
Hej Dorte
Tak for din feedback.
Jeg er altid glad for at vide, at der er nogen der har glæde af mine opskrifter.
Mvh. Ane