Sommerdressing med salte agurker og mynte

Kolde dressinger som denne sommerdressing, kan bruges både til salaten, til kødet, i stedet for sauce eller til at gøre en stærk chiliret mildere. Denne dressing er også god til fisk og så er den nem at lave. Dressingen er også dejlig at spise som dyppelse til  friskbagt brød.

Sommerdressing
Sommerdressing

Opskrift på sommerdressing

1/2 agurk

1/2 spsk salt

1 dl yoghurt naturel

10 blade frisk mynte

½ tsk chiliflager (kan sagtens undværes)

  • Skyl agurken og dup den tør med køkkenrulle.
  • Skær agurken i små tern og læg dem i en skål.
  • Bland agurketernene med salt og lad blandingen trække i 20-30 min.
  • Imens hakkes mynten fint og blandes med yoghurten.
  • Når agurkerne har trukket skylles salten af og agurkerne duppes tørre i et rent viskestykke eller køkkenrulle.
  • Agurkerne blandes med yoghurten og dressingen står koldt til den skal serveres.
  • Lige inden servering pyntes dressingen med chiliflager.

Tips! 

Prøv at lave en sandwich af ristet brød, en rest kylling, roastbeef, røget laks eller andet. Kom en stor skefuld af denne dressing på og top med Syltede rødløg. Det fungerer rigtig godt.

Hvis du bedre kan lige en mindre grov dressing, så riv agurkerne fint på rivejernet istedet for at skære dem i tern.

2 kommentarer til “Sommerdressing med salte agurker og mynte”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *