Torskerogn marineret med dild

Fisk, fisk, fisk. De fleste eksperter er enige, jo mere jo bedre. Fisk til frokost er nødvendigt, hvis du skal nå op på fødevarestyrelsens officielle anbefalinger. Voksne anbefales at spise 350 g fisk om ugen, heraf ca. 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. 350 g fisk svarer til to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. Som med så meget andet, kan det være svært at finde på noget nyt. Makrel  i tomat med majonaise, karrysild, torskerogn med remoulade og tunsalat er klassikere, men nogen gange må der altså noget nyt på rugbrødsmaden.

Min moster har i alle de år jeg kan huske lavet marineret torskerogn til familiens anti-julefrokost. Hun laver den stadig hvert år til stor fornøjelse for de fleste af os, dog er den årlige familie julefrokost knap så anti mere, nu bliver der også serveret  sild og snaps.

Marineret torskerogn med dild og løg
Marineret torskerogn

Læs videre “Torskerogn marineret med dild”

Romkugler

Romkugler er alletiders kamp mod madspild og blev opfundet længe før begrebet madspild kom på dagsordnen. Og hvis du kender nogen der ikke vil spise rester, så kan du jo servere de har romkugler og så spørger dem om de stadig ikke spiser rester.

Det er måske ikke hverdagskost at ligge inde med mange kage rester, men efter en weekendbrunch med familien eller gæster til søndagskaffe kan det sagtens ende med en del rester om mandagen. Og kan du forestille dig noget bedre mandag efter arbejde. En dejlig romkugle til yndlingsserien. Hvis du har store børn, kan de sættes på opgaven, og så skal du ikke yde, kun nyde. Medmindre de glemmer at rydde op i køkkenet efter sig.

Romkugler
Romkugler

Læs videre “Romkugler”

Arabisk pizza med gulerødder og feta

Arabisk pizza, hvad er nu det for noget? Pizza er da italiensk og består af tomat og mozzarella…… Ja det er rigtig nok, at det er sådan de fleste af os kender pizza. Men der er også en verden uden for Europa og nogen gange så er det godt at prøve noget nyt.

Tør du at kaste dig ud i denne pizza, så kan jeg næsten garantere at du har fået en ny favorit på hverdags menuen.  De søde gulerødder, den salte feta og de lidt skarpe rødløg matcher den sprøde pizzabund helt perfekt. Hvis du har travlt kan du bruge pitabrød som bund eller smutte forbi den arabiske grønthandler og købe fladt arabisk brød.

Arabisk pizza med gulerødder og feta
Arabisk pizza

Læs videre “Arabisk pizza med gulerødder og feta”

Kirsebæris til nytårsmiddagen

Kirsebæris er alletiders som dessert til årets sidste fest. Nytårsaften må desserten godt være lidt ekstraordinær, men det er også vigtigt at værten og værtinden ikke skal stå i køkkenet under hele middagen, men kan være med til at nyde den dejlige mad og gæsterne. Kirsebæris laves fint ved middagstid, den skal bare fryses i ca. 4 timer, så den er fast men ikke sten hård. Så kom bare i gang du kan stadig nå det. Jeg besluttede mig for kirsebæris til årets dessert fordi jeg er vild med kirsebær, men også fordi jeg havde et glas lækker økologisk kirsebærsauce tilbage fra julemiddagen.

Kirsebæris
Kirsebæris

Læs videre “Kirsebæris til nytårsmiddagen”

Pebernødder uden æg, med masser af smag af jul

Hvem kan forestille sig en jul uden pebernødder. Nej vel. Alle butikker med respekt for sig selv har en skål eller kurv med pebernødder stående på disken. Og ja de smager da fint, supermarkedets masseproducerede julekager. Men det er altså noget helt andet med hjemmebagte pebernødder. Og det er overhovedet ikke svært, så frem med juleforklædet og kom glad i gang. Børnene kan også sagtens være med. Og der er nu noget helt særligt ved at julebage sammen.

Pebernødder uden æg
Pebernødder

Læs videre “Pebernødder uden æg, med masser af smag af jul”