Chokoladekokoskager med mynteskum

Nu er det snart weekend og hvis du får gæster på besøg eller du bare har lyst til at starte weekenden lidt ekstra lækkert, så kommer her opskriften på de lækreste chokoladekokoskager, de ligner en million og smager af to. Kombinationen af chokolade og mynte er jo kendt, og når det så mikses med kokos, så er der ikke et øje tørt. Kager og skum kan laves klar i forvejen og så er det bare at komme en klat mynteskum på kagerne og sætte dem på fad, så er de klar til at spise.

Chokoladekokoskager med mynteskum
Chokoladekokoskager med mynteskum

Opskrift på chokoladekokoskager ca. 15 stk

2 æggehvider

100 g sukker

125 g kokosmel

2 spsk cacao

Mynteskum

2,5 dl piskefløde

1 bdt marrokansk mynte

5 spsk flormelis

1 spsk citronsaft

  • Pisk æggehviderne stive.
  • Pisk sukkeret og cacaoen i, pisk et par minutter.
  • Vend kokosmelet i.
  • Fordel  massen  på bagepapir i små kager, ca. hvad der svarer til en valnød. Og tryk dem flade, brug en ske der har været under koldt vand, så klistre de ikke så let.
  • Lav lidt plads i mellem da de flyder lidt ud.
  • Bages ved 180 grader i 10-12 minutter (kagerne skal være gyldne).
  • Imens laves mynteskum
  • Hak mynten meget fint og bland den med citronsaft.
  • Pisk fløden til en stiv skum og vend forsigtigt flormelis og den finthakkede mynte i.
  • Lad kagerne afkøle på en bagerist.
  • Lige inden servering lægges en skefuld mynteskum på kagerne og eventuelt et par kandiserede violer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *