Cantuccini, Biscotti, italienske småkager

Kært barn har mange navne…. Cantuccini, Biscotti, italienske småkager.

De fleste kender disse italienske småkager og de kan købes i mange varianter og kvaliteter i supermarkeder og specialbutikker. Men faktisk er de ret nemme at bage selv. Jeg har bagt dem i rigtig mange år, i starten af 00’erne bagte jeg 400 stk til min venindes bryllup, det tog lidt tid, men var det hele værd. Jeg varierer dem alt efter hvad jeg har i skabet. Pas på tænderne, de bliver sprøde og hårde. De er bedst til at dyppe i kaffe, the eller et glas hedvin (vino santo eller portvin)

Cantuccini
Biscotti med chokoladenibs

Opskrift på cantuccini

250 g sukker

250 g mel

1 tsk vaniliesukker

½ tsk bagepulver

3 små æg (eller 2 store æg)

150 g hele mandler

  • Bland de tørre ingredienser sammen.
  • Saml dejen med æggene
  • Ælt mandlerne i
  • Fordel dejen i 2  lange flade brød på en bageplade (ca. 1½ cm høj og 6-8 cm bred)
  • Bages ved 175 grader i ca. 20 min.
  • “Brødene” tages ud af ovnen
  • Mens de stadig er varme skæres de i 1 cm tykke skiver
  • Skiverne fordeles på bagepapir og kagerne tørre i ovnen ved 125 grader i ca. 30 min eller indtil de er gyldne og sprøde

Tips! Du kan tilsætte forskellig smag, citronskal, appelsinskal, mørk chokolade, tørret frugt. Du kan også prøve at udskifte nogle af mandlerne med andre nødder. Det ser ret flot ud med usaltede pistacienødder.

 

One Reply to “Cantuccini, Biscotti, italienske småkager”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.