Ingefærcheesecake med æble og lime

Foråret er på vej og mens forårsblomsterne pibler frem i haven, er det dejligt at finde et sted med læ og så sidde med et tæppe i ryggen, solen på næsen, frisklavet te eller kaffe og et dejligt stykke kage. Denne kage er meget nem at lave, bare husk at gå i gang i god tid, da den skal trække for at blive  rigtig god. Hvis du får gæster i påsken, så er denne ingefærcheesecake perfekt da den kan laves i forvejen og er frisk og lækker. Prøv at pynte den med påskeæg i alverdens farver, så er jeg sikke på at der ikke vil være et øje tørt.

Ingefærcheesecake med æble og lime
Ingefærcheesecake

Læs videre “Ingefærcheesecake med æble og lime”

Abrikoskugler. Daddelkugler. Rawsnack

Abrikoskugler, daddelkugler, rawsnack……….. Sundt slik!! Jeg ved nu ikke rigtig hvad jeg skal mene om det. Jeg synes man narre sig selv hvis man tror at det er direkte sundt. Enig det er bedre end at spise en pose matador mix eller en yankiebar, men det er altså stadig ekstra kalorier til sidebenene.  Nå det så er sagt, så blev jeg voldsomt inspireret da jeg forleden hentede min yngste søn fra en legeaftale. Jeg blev inviteret på en kop instantkaffe og en hjemmelavet rawsnack, mens drengene legede færdig. Og jeg indrømmer det smagte virkelig godt. Og langt bedre end de færdigproducerede man kan købe til svimlende summer i supermarkederne og helsekostbutikkerne. Så nu er jeg i gang med at eksperimentere. Det gør også februar (den kage og sukker løse måned) lidt lettere at komme igennem.

Rawsnack Daddelkugler Abrikoskugler
Abrikoskugler

Læs videre “Abrikoskugler. Daddelkugler. Rawsnack”

Kirsebæris til nytårsmiddagen

Kirsebæris er alletiders som dessert til årets sidste fest. Nytårsaften må desserten godt være lidt ekstraordinær, men det er også vigtigt at værten og værtinden ikke skal stå i køkkenet under hele middagen, men kan være med til at nyde den dejlige mad og gæsterne. Kirsebæris laves fint ved middagstid, den skal bare fryses i ca. 4 timer, så den er fast men ikke sten hård. Så kom bare i gang du kan stadig nå det. Jeg besluttede mig for kirsebæris til årets dessert fordi jeg er vild med kirsebær, men også fordi jeg havde et glas lækker økologisk kirsebærsauce tilbage fra julemiddagen.

Kirsebæris
Kirsebæris

Læs videre “Kirsebæris til nytårsmiddagen”

Citronkage med birkes og citronsirup

Citronkage er absolut blandt favoritterne af mine kageopskrifter. Kagen smager syrligt, saftigt og sødt på den helt rigtige måde. Og nu hvor efterårsferien nærmer sig og børnene holder fri fra skole, så har vi voksne forhåbentlig også lidt mere tid og så er det dejligt at sidde på køkkenbordet og hjælpe med at piske kagedejen sammen. Og så kan i jo skynde jer ud i efterårsvejret og gå på  jagt efter kastanjer eller nødder mens kagen bager i ovnen.

Citronkage med birkes og citronsirup
Citronkage med birkes

Læs videre “Citronkage med birkes og citronsirup”

Blommetrifli af efterårets dejlige blommer

Blommetrifli, blommegrød, blommemarmelade og “blommemavepine” er indbegrebet af dansk efterår. Blommerne på havens træer bliver høstet og ofte har folk alt for mange blommer, til at de selv kan nå at bruge dem allesammen, hvilket gør at de fleste er meget gavmilde med at dele ud af deres blommehøst.

Min yngste søn fik et blommetræ i dåbsgave for 9 år siden, det har haft alt mellem 4 og 10 blommer der var til at spise. Men i år var det anderledes, første høst indbragte 25 blommer og i weekenden satser vi på endnu 25 blommer, medmindre at fuglene har spist dem.

Blommetrifli lavet af danske blommer
Blommetrifli

Læs videre “Blommetrifli af efterårets dejlige blommer”