Æbler bagt med kanel og marcipan

De danske æbler hænger tungt på havens træer og venter bare på at blive til de dejligste kager og desserter.

Kender du det når en duft vækker minder fra barndommen. I går havde jeg sådan en oplevelse med de æbler der havde ligget i en skål  i stuetemperatur i et par dage. Duften af æblerne bragte mig tilbage i 5-6 års alderen i min mors venindes hus på Sandbakken. Duften af efterår og modne æbler og træsko der altid var lige til at hoppe i, for et bybarn i kondisko var det en sjælden luksus. Det var hos hende der blev serveret farserede porre eller høns i asparges og der var altid kage, dessert eller andet godt.

Selvom jeg er voksen besøger jeg stadig min mors veninde ind imellem. Og der bliver stadig serveret hjemmelavet rabarbersaft, blommesaft, æblekager eller andre hjemmelavede lækkerier og træskoene står klar i bryggerset til en tur i haven.

Æbler med marcipan
Bagte æbler med marcipanlåg

Læs videre “Æbler bagt med kanel og marcipan”

Rabarberkage med marcipan

Jeg bliver nødt til at gå lidt amok i rabarberopskrifter i denne tid. Jeg ved at folks haver bugner af rabarber i maj og juni, og det er bare om at få dem brugt. rabarberkage er altid et sikkert hit. Jeg havde en rulle marcipan tilbage fra jul, som skulle bruges og hvis ikke du har det, kan du måske være heldig at finde noget i din lokale dagligvareforretning på tilbud, fordi det ikke lige for tiden er en sæsonvare.

Rabarberkage
Rabarberkage med marcipan

Læs videre “Rabarberkage med marcipan”