Iskaffe – sommerens kolde gys

Hvis vi på et tidspunkt skulle være heldige at få en hedebølge ind over landet, er det vigtigt at have opskriften på iskaffe klar. Denne iskaffe er ikke hvinende sød, så hvis du godt kan lide den meget sød, så tilsæt et par ekstra skefulde sukker eller en sirup med smag. Personligt kan jeg bedst lide at iskaffen smager af kaffe uden at være vandet. Det kan være dejligt at gå på café for at drikke iskaffe, men det bliver også hurtigt en dyr fornøjelse. Så hvis du hellere vil bruge sparepengene på en ny bikini eller en rejse til sydens sol, så sørg for altid at have, vaniljeis, kaffe og sukker i huset.

Iskaffe
Iskaffe

Opskrift på iskaffe

2 dl stærk kaffe

2 spsk sukker

600 ml vaniljeis

3 dl kold mælk

  • Lav en god stærk kaffe
  • Opløs sukkeret i kaffen mens den stadig er varm
  • Pisk vaniljeis og mælk i kaffen, til du har en dejlig cremet konsistens, brug eventuelt en stavblender.

Server iskaffen straks i høje glas med sugerør. Vil du have den ekstra kold, kan du fryse stærk kaffe i isterninger og komme dem i ved servering, det ser flot ud med mørke isterninger og du undgår at iskaffen bliver for tynd og svag i smagen, som hvis du havde kommet almindelige isterninger i.

One Reply to “Iskaffe – sommerens kolde gys”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.