Denne ret får helt automatisk ternede duge, vasketøj i baggården og flotte italienske fyre ind på min nethinde. Duften af Italien, Mamma der står og rører i gryderne og byens gamlinge der sidder på en bænk i skyggen under et oliventræ. Prøv selv, du vil helt sikkert føle det næsten som var du sydpå, når du har serveret denne ret.
Torsk eller andre lyse fileter af fisk er let at gå til og hvis du er heldig kan du få en flot filet uden at blive ruineret fuldstændig. Se det på den måde, at de fleste betaler gerne 150 kr for en roastbeef eller andet oksekød, men mange vil helst ikke give over 100 kr for et stort flot stykke fisk. Fisk er både sundere og mere CO2 venligt, så fisken på disken, det kan kun blive godt.
Torsdag er fiskedag i vuggestuen. Så i dag har ungerne fået ovnbagt torsk med hokkido-kartoffelmos. Og bare fordi man er lille skal ingen snydes for at smage lækre kapers der har svømmet i en god olivenolie. Det så nogenlunde sådan ud.