Nektarinkage med yoghurtcreme

Nektariner, ferskner, abrikoser og paragua (flade ferskner, ufo’er) strutter på hylderne i dit lokale supermarked og hos grønthandleren. De fleste kommer fra Italien eller Spanien. De smager fantastisk, men de er følsomme over for stød og bliver hurtigt bløde, når de ligger i stuetemperatur. Derfor ender jeg også tit med et par stykker der ikke rigtig er værd at spise. Til gengæld kan de sagtens koges med lidt sukker og vanilje og bliver til en god kompot, som kan bruges på morgenbordet eller som i denne opskrift på nektarinkage.

Nektarinkage med yoghurtcreme
Nektarinkage

Opskrift på Nektarinkage

260 g bastognekager (1 pakke)

75 g smør

5 nektariner eller lignende

2 spsk brun farin

1 tsk vaniljesukker

3 dl. græsk yoghurt eller skyr (fast yoghurt)

1  dl piskefløde

  • Start med at lave frugtkompotten. Skær nektarinerne i mindre stykker og bland dem med brun farin og vaniljesukker i en gryde.
  • Lad det simre ved meget svag varme i ca. 20 min, eller til nektarinerne er kogt helt ud. Blend komposten og køl den helt ned.
  • Mens kompotten simre, laves kiksebunden
  • Smelt smørret og knus kagerne helt fint, brug evt. en blender.
  • Bland de knuste kager og smørret grundigt.
  • Læg et stykke bagepapir i bunden af en springform og fordel kiksesmulderet i bunden, tryk det godt sammen.
  • Bag bunden ved 175 grader i ca. 20 min. Lad den køle af i springformen.
  • Pisk fløden til skum og vend den med yoghurten og den kolde nektarinkompot.
  • Fordel yoghurtcremen på kiksebunden og stil kagen koldt i et par timer, gerne til næste dag.
  • Tag forsigtigt kagen ad af springformen og sæt den på et rundt fad.
  • Pynt med skiver af friske nektariner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.