Mexicansk chiligryde

Gryderetter er lette at lave og en god måde, at få spist lidt ekstra grøntsager. Og mexicansk chiligryde er ingen undtagelse. Mange bryder sig ikke om tørrede bønner, måske hænger det sammen med dårlige minder om kikærtebøffer og bønnepostej i 80’erne. Jeg gør alt hvad jeg kan for at påvirke den yngste generation til at spise bønner og de fleste gør det faktisk uden problemer. Så hvem ved måske er der håb forude for de tørrede bønner.

Chiligryde
Grøntsags chiligryde

Opskrift på mexicansk chiligryde:

1 løg i tern

3 gulerøder i tern

3 spsk rapsolie

1 spsk paprika (tjek styrken)

1 spsk chiliflager (doser alt efter hvor stærk du vil have din mad)

1 spsk stødt spidskommen

2 spsk hvidvinseddike

250 g tørrede kidneybønner (opblødt natten over og kogt 1 time) eller 400 g fra dåse

1 ds hakkede tomater

1/2 l grøntsagsbouillion

1 fed hvidløg hakket fint

Rå majskerner fra 1 frisk majs kolbe.

25 g mørk chokolade

  • Løg og gulerødder svitses i olien
  • Når løgene bliver blanke tilsættes vineddiken og koges væk
  • Derefter tilsættes paprika, chili og spidskommen og rist dem sammen med grøntsagene.
  • Tilsæt bønner, hakkede tomater, hvidløg og boullion og lad retten småkoge 30-45 min.
  • Skær majskernerne af den friske kolbe og kog dem med i gryden de sidste 5 min
  • Smag til med chokolade til allersidst
  • Server retten rygende varm med yoghurt naturel, cremefraich eller sommerdressing og ris

Tips!

Lav din egen salsa med friske tomater, rødløg og agurk, hakket i fine tern og dryppet med citronsaft.

 

 

One Reply to “Mexicansk chiligryde”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.