Fermentering vol.3

Så er jeg igang med mit fermentering projekt på arbejdet. I dag har jeg skrællet og snittet, til den helt  store guldmedalje. Jeg har lavet en ret stor portion, men vi er jo også mange sultne maver i vuggestuen. I opskriften herunder er det en mindre portion, så kan du jo altid gange op, hvis du vil ændre i portionen.

Fermentering vol.3

Opskrift

1 kg blandede grøntsager (jeg har brugt, spidskål, syrlige madæbler, løg, fennikel, knoldselleri, bladselleri)

2 g fennikelfrø

20 g salt

  1. Skræl, vask og snit alle grøntsager fint.
  2. Bland dem i en stor skål og masser saltet ind i blandingen, det tager tid (mindst 10 min), der skal trække så MEGET saft ud af grøntsagerne at det kan dække blandingen.
  3. Kom blandingen på et rent patentglas eller i en stor beholder, og pres grøntsagerne så væsken dækker, det er vigtigt at der er 3-4 cm luft tilbage øverst i glasset.
  4. Luk glasset og lad det stå på køkkenbordet i 3-4 uger.
  5. Husk at lufte ud i glasset et par gange i løbet af den første uge.
  6. Smag på grøntsagerne efter 3 uger, når de har den ønskede smag kommes glasset/beholderen i køleskabet.

Tips! Dette er jo et forsøg, så jeg garanterer ikke for resultatet, men det er ihvertfald en nem opskrift og en god måde at komme igang på. Du kan jo vente med at afprøve til jeg har testet resultatet om 4 uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.