Brændte mandler til julens hyggestunder

Det er juletid og det betyder masser af julegodter og juleknas. December måned bugner af småkager og konfekt. Brændte mandler er ligesom brunkager en klassiker i skålene i julemåneden. På julemarkederne står der ofte en eller flere som har gang i de helt store portioner brændte mandler. Men hvorfor ikke lave dem selv, det er faktisk ret simpelt. Og så kræver det kun 3 ingredienser og lidt tålmodighed. Men pas på man bliver let afhængig.

Brændte mandler julesnack
Brændte mandler

Opskrift på brændte mandler

200 g mandler

180 g sukker

1 dl vand

  • Mandler, sukker og vand kommes på en pande.
  • Varm ingredienserne op ved kraftig varme og under konstant omrøring.
  • Bliv ved med at røre i blandingen indtil mandlerne bliver tørre og hvide af sukkeret. Det tager mellem 2-5 minutter.
  • Fortsæt med at røre i mandlerne til sukkeret bliver brunt og flydende og mandlerne blanke. Skru evt. ned til jævn varme så mandlerne ikke bliver for “brændte”. 
  • Fordel mandlerne på bagepapir og lad dem køle af. Hvis nogle af mandlerne sidder sammen kan de nemt brækkes fra hinanden. 
  • Opbevar de afkølede mandler i en lufttæt beholder.

Tips!

Prøv at tilsætte 1/2 tsk kanel til blandingen. Det giver en skøn duft og en ekstra dejlig smag af jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *