Æble-hokkaido kompot med vanilje og appelsin

Æble-hokkaido kompot er nemt at lave og er et godt alternativ, når man bliver træt af jordbær og hindbær marmelade. Kompot er altid godt og kan varieres alt efter hvad man lige har i køleskabet. Hokkaidoer bliver mest brugt i suppe, men den milde smag og flotte orange farve gør det rigtig godt sammen med syrlige æbler, hvilket gør den meget velegnet som ingrediens i en sød kompot.

Æble-hokkaido kompot
Æble-hokkaido kompot

Opskrift æble-hokkaido kompot

1 lille hokkaido

4 æbler

Saft af 1 appelsin

1/2 vaniljestang

3 dl vand

1,5 dl sukker

  • Hokkaidoen vaskes grundigt og kernerne skrabes ud (den skal ikke skrælles), æblerne skrælles og begge dele skæres i grove tern.
  • Kom æble og hokkaido tern i en gryde med de øvrige ingredienser. Bring blandingen i kog oglad det  simrer til det er mørt. Det tager ca. 30 min.
  • Blend det hele, til det har den konsistens du bedst kan lide.
  • Hæld kompotten på skoldede glas og opbevar koldt.

 

Tips! Kompotten er god på grød, på ristet rugbrød, til ost, på skyr eller tilbehør til svinekød. Eller prøv den på friskbagte morgenboller. Hvis du vil forlænge holdbarheden, som skyl  glassene med atamon  inden du hælder kompotten på. Et lille glas kompot med en sød  etiket er også den perfekte vært eller værtinde gave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.